Gittersikring - mekanisk tyverisikring i høj kvalitet
Hos Himmerlands Låse og Sikring tilbyder vi gittersikring i høj kvalitet til virksomheder i hele Himmerland og leverer et bredt sortiment af produkter til mekanisk tyverisikring. Lige fra små faste gitre til store rullegitre i et moderne butikscenter. Der findes en række forskellige typer gittersikring, som fås til forskellige behov, hvor vi kan være behjælpelige.
Gittersikring med faste gitre anvendes primært i rum, hvor der ikke opholder sig mennesker. De fleste gitre monteres på vinduer i kældre, baglokaler, industrihaller og ved ovenlys. Der findes i dag flere typer på markedet, hvoraf nogle er meget lette at tilpasse og andre svejses på mål fra fabrik.
Få gittersikring i form af rullegitter
Gittersikring med rullegitre er i dag den mest anvendte form for bevægelig mekanisk sikring. Rullegitrene er eksempelvis særdeles velegnede til skalsikring af en bygning. Desuden anvendes rullegitre i stadig større omfang til rumopdelere i for eksempel butikscentre, skoler og lignende.